Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan

Skriv en kort tekst om Henrik Pontoppidan og hans realistiske skrivestil. Inddrag noget om:

Henrik Pontoppidan – hvem var han, hvordan levede han?

Henrik Pontoppidan blev født 24. juli 1857 i Fredericia. Pontoppidan opvoksede i Randers, hvor hans fader var præst. I en tidlig alder tog Pontoppidan afstand fra faderens form for kristendom og gjorde op med den religiøse slægtstradition.

I 1874 begyndte han på ’Den polytekniske Læreanstalt’, men sprang fra kort før sin sidste eksamen. Herefter arbejdede han som lærer på højskoler, men højskolemiljøet tiltalte ham ikke. I 1881 udgav han sin første novelle og dette blev startskuddet på hans forfatterkarriere.

Kilder:

http://www.litteratursiden.dk/analyser/pontoppidan-henrik

https://forfatterweb.dk/node/229

Kritisk realisme som genre

Kritisk realisme opstår under det moderne gennembrud og var et opgør med romantikkens dyrkelse af en idyllisk og rosenrød virkelighed.

"Den kritiske realisme fokuserede på de samfundsmæssige problemer og satte derved "problemerne under debat".   De problemer som litteraturen tog op til debat var bl.a. religion, seksualitet, kvindens rolle, moral, hykleri, sociale forhold (social uretfærdighed) og politisk undertrykkelse."

Den nye kritiske litteratur var realistisk og behandlede problemerne i samfundet ved at kritisere dem i litteraturen. Derfor hedder det kritisk realisme, da kritik er et udgangspunkt til løsning af problemer, såsom ulighed.

Kilde:

https://modernisme-realisme.wikispaces.com/Den+kritiske+realisme

Den ironiske fortæller hos Pontoppidan

Henrik Pontoppidan viser sine holdninger igennem hans noveller ved hjælp af en ironisk fortællestil. Ironi i en tekst er, at der menes noget andet, end hvad novellen udtrykker. Ved brug af ironi som forfatter, gemmer man sig bag tvetydig humor, ironi, sarkasme, parodi eller løgn, hvilket gør fortælleren upålidelig - utroværdig.

Den upålidelige fortæller kaldes også 'usolidarisk fortæller', da det er kendetegner, at fortælleren er usolidarisk overfor de vigtige personer, der fortælles om. Ordet 'usolidarisk' skal her forstås på den måde, at selv om fortælleren på overfladen fremstiller sin hovedperson som en relativt sympatisk person, så holder han reelt ikke med sin hovedperson. Denne mangel på solidaritetsfølelse kommer fx til udtryk ved, at fortælleren, mellem linjerne ironiserer fortælleren over sin hovedperson.

I en tekst, der er styret af den upålidelige fortæller, er der stor distance mellem tekst og dens bærer, de personer, der fortælles om og den fortæller, der fortæller om dem.

Hvis modtageren (læseren, filmtilskueren mv.) ikke opfatter den upålidelige fortællers fantasteri, drømmeri, løgn, vildledning, bevidste tilbageholdelse af vigtige oplysninger, selvmodsigelse, humor, ironi eller sarkasme risikerer han helt at misfortolke teksten.

Kilder:

https://textanalyse.systime.dk/index.php?id=750#c18099

http://www.litteratursiden.dk/analyser/pontoppidan-henrik

Samfundskritik

I Henrik Pontoppidans noveller er samfundskritikken markant.

Pontoppidan var tilhænger af Georg Brandes, hvis program for Det Moderne Gennembrud, hele forfatterskabet søger at realisere, blandt andet ved kompromisløst at "sætte Problemerne under Debat". Novellerne handler for en stor del om de fattige landarbejderes kummerlige forhold i hans egen samtid. Henrik Pontoppidans noveller behandler dybt tragiske skæbner, der er ingen sødsuppe over fremstillingen. Blikket på elendigheden er køligt og kynisk, og fremstillingen dybt ironisk. I novellen Bonde-idyl – en titel hvis ironi er tydelig – beskriver han, med tydelig påvirkning fra det darwinistiske udviklingssyn, hvordan en hel generation af fattige landarbejdere er ved at gå til grunde på grund af de rige landmænds "vampyrisme". I novellerne, såvel som i resten af hans forfatterskab, står dobbeltmoralen for skud. Hykleriet, falskheden og egoismen bliver ironisk og nådesløst trukket frem, og det ’onde’ er i lige så høj grad at finde i det enkelte menneske, som i samfundet omkring det. Pontoppidan, der med sin bidende realisme skildrer det gode og det onde, på tværs af de menneskelige og sociale bånd, skriver nogen af de skarpeste noveller i dansk litteratur.

Kilde:

http://www.litteratursiden.dk/analyser/pontoppidan-henrik

Mennesket som et produkt af arv og miljø.

I den neutralistiske litteratur ses mennesket som et dyr, der er styret af sine drifter, arv og miljø. Drifter er kroppens krav på f.eks. Sex. Arv er de evner og anlæg, som ligger i mennesket gener og derved er medfødte. Miljø er det miljø som man er opvokset i og har sine rødder.

Henrik Pontoppidans romaner og noveller forholder sig til den kulturelle arv, som det enkelte individ bæger rundt på. Pontoppidan forholder sig til den kulturelle arv som en art social determinisme – hvad enten individet tager afstand fra sin sociale arv eller ej, er de bestemt af den.

Henrik Pontoppidan gør selv op med den

Kilder: 

http://www.litteratursiden.dk/analyser/pontoppidan-henrik

Kompendium: "Det moderne gennembrud 1870-1890" s.6.

Henrik Pontoppidan

Kvindespørgesmålet

Det moderne gennembrud 1870-1914

Kvindespørgesmålet

_________________________________________________________________________________

Læsning, håndarbejde og tanker var centrale og private kvindelige gøremål i perioden op til det moderne gennembrud. Men omkring 1880 blev dette offentligt debatteret i samtlige Nordiske lande. Det blev debatteret til foredrag, i avisartikler og læserbreve. Kvinderne begyndte at sætte spørgsmålstegn ved deres status, og i denne forbindelse blev navnet sædelighedefejden født. Sædelighedefejden omfattede debatten om kønsmoral, og var et at det moderne gennembruds mest markante træk. Som samlede flertallet af nordens betydelige forfattere og kulturskribenter.[1]

Burde man kræve samme afholdenhed af manden som af kvinden? Skulle man tillade kvinden den samme frihed til førægteskabelige forhold? Det var en af de helt store spørgsmål. Litterat, oversætte og forkæmper for kvindesager; Elisabeth Grundtvig, holdt et foredrag i 1887 i dansk kvindesamfund om ”nutidens sædelige lighedskrav”. Elisabeth Grundtvig ønskede en lighed mellem mænd og kvinder. Et ønske om at kvinder og mænd skulle leve i et ægteskab, hvor begge partere var lykkelige og havde samme drifter. Dette foredrag indløste en masse kommentarer fra den øvrige verden bl.a. fra den danske kritiker og litteraturforsker - Georg Brandes. Han ønskede ligeledes ligestilling mellem kvinder og mænd. Derudover ønskede han en friere og mere tolerant seksualmoral for begge køn. I denne forbindelse havde han en vision om at staten ikke skulle indblandes i individernes kønsliv som ellers havde været en realitet. [2]

Den norske forfatter Bjørnestjerne Bjørnson var især kendte for sit skuespil kaldet ” En handske”.  Skuespillet havde et budskab om, at unge mænd før ægteskabet skulle være lige så seksuelt afholdende, som man hidtil havde forlangt af kvinder. Dette skabte stor debat blandt de øvrige forfatter, især Georg Brandes, for hvem ligestilling betød større seksuel frihed, også for kvinder, var det til stor forargelse.[3]

---

[1] DEN STORE DANSKE: Sædelighedsfejden. Udgivet af GYLDENDAL. Sidst opdateret: 30.12.2014. In-ternetadresse: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfejden - Besøgt d. 05.01.2017 (Internet)

Ukendt: Danmark bliver Danmark Krig, damp og genier i 1800-tallet. 1. udg. Aarhus Universitetsfor-lag, 2014. (Bog)

[2]  DEN STORE DANSKE: Georg Brandes. Udgivet af GYLDENDAL. Sidst opdateret: 16.02.2015. Inter-netadresse: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Kritikere/Georg_Morris_Cohen_Brandes - Besøgt d. 05.01.2017 (Internet)

[3] DEN STORE DANSKE: Bjørnstjerne Bjørnson. Udgivet af GYLDENDAL. Sidst opdateret: 13.03.2013. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/F%C3%B8r_1914/Bj%C3%B8rnstjerne_Martinius_Bj%C3%B8rnso  - Besøgt d. 06.01.2017 (Internet)

Henrik Pontoppidan og hans realistiske skrivestil

Den kritiske realist Henrik Pontoppidan er en forfatter, som under det moderne gennembrud satte problemer under debat. Han er en forfatter, der sætter spørgsmålstegn ved sig selv og mennesket som væsen. Han har også stor fokus på samfundet og kristendommens betydning. Henrik Pontoppidan blev født i Fredericia i 1857. Hans far var præst, men Pontoppidan gik ikke så meget op i religion. I 1873 rejste han til København for at læse til ingeniør, men gennemførte ikke sidste eksamen, i stedet ville han ernære sig som forfatter. Yderligere arbejdede han i en periode som lære. 1892 giftede Pontoppidan sig med Antoinette Koefoed. Efter de blev gift skiftede hans skrivemåde, han begyndte at skrive lykkelige slutninger, efter Antoinette Koefoeds død i 1928, skrev han igen ulykkelige slutninger på sine noveller.

Drivkraften i mange af Pontoppidans tekster er den sociale forargelse. Han bruger meget ironi i sine tekster, han skriver f.eks. også den sociale forargelse ironisk. Pontoppidan tager med ironien parti i de svage og undertryktes side, han kritisere altså behandlingen af de svage og undertrykte.

Pontoppidans skrivestil var stærkt samfunds -kritisk og levede stærkt op til Georg Brandes holdning til at sætte problemer under debat. Pontoppidan var god til at trække samfundskritikken frem i lyset og give dem et kunstnerisk præg. Skrivestilene som blev anvendt under det moderne gennembrud, kaldes naturalistisk og imperialistisk. Under det moderne gennembrud blev også negative syn på samfundet beskrevet.

Pontoppidan mente at personers udvikling bestemmes af personens arv og miljø. Dog mente han at miljøet havde en større betydning i forhold til individets udvikling.

Henrik Pontoppidans ”Muldskud”, et eksempel på hvordan Pontoppidan anvendte ironi og sarkasme for at udtrykke sine egne holdninger:

”…et virkeligt lille jordisk paradis, i hvilket ikke let nogen Mislyd af Verdens Tummel eller nogen Mindelse om Livets Jammer og elendighed skulde kunde trænge forstyrrende ind” (Muldskud- side 54, linje24).

Henrik Pontoppidan mener at ægteparret ikke bidrager med noget til samfundet, de bor i deres eget isoleret paradis. Pontoppidan beskriver hverdagens personer og miljøer, ikke noget overnaturligt. (Litteraturhistorien - side 120, linje 3) Pontoppidan skrev realistisk og beskrivende for at belyse den uretfærdighed og fattigdom som var i hans tid.

Kilder:

Kjær-Hansen, Barbara: Litteraturhistorien, på langs og på tværs. 1. udg. Systime, 2012. (Bog)

Henrik Pontoppidan. Udgivet af Forfatterweb. Internetadresse: https://forfatterweb.dk/node/229 - Besøgt d. 05.01.2017 (Internet)

Pontoppidan, Henrik. Udgivet af Litteratursiden. Internetadresse: http://www.litteratursiden.dk/analyser/pontoppidan-henrik - Besøgt d. 05.01.2017 (Internet)

Henrik Pontoppidan. Udgivet af Den Store Danske. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/Henrik_Pontoppidan - Besøgt d. 05.01.2017 (Internet)

Pontoppidan, Henrik: Novelle - Muldskud. 06.01.2017

Henrik Pontoppidan (1857-1943) og hans realistiske skrivestil

Henrik Pontoppidan (1857-1943) var en dansk forfatter, som voksede op i et kristent hjem, der på givende tidspunkt blev antaget som et rigere miljø, den øvre sociale klasse. Pontoppidan lokaliserede sig i forfatterskabet uden et sikkerhedsnet under sig. Hensigten med Pontoppidans forfatterskab var netop at udforme en revolution og tage kritisk afstand fra den fædrene tro. Hans værker blev kendetegnet med Georg Brandes’ parole ”at sætte problemer under debat”, hvor han belyste en barsk kritik af samfundsforholdene i Danmark. (Website: Forfatterweb.dk).

Pontoppidan gjorde særligt brug af ironi i sit forfatterskab, hvilket han benyttede for at tilkendegive sin holdning til det debatterede problem. Ironien blev til dels understreget i hans modsatrettede beskrivelser, hvor Pontoppidan både skrev med en mere romantisk, idyllisk skrivestil op imod den dominerende realisme. Den idylliske skrivestil blev overdrevent beskrevet, hvilket fremmer ironien, da han netop opstiller og kommenterer alvorlige problemstillinger fra samfundet. Han formår at få sine læsere til at forstå budskabet i hans fortællinger samt hans holdninger. (Bog: ”Henrik Pontoppidan : portræt af forfatteren og forfatterskabet” (2012) af Borup Jensen, Thorkild).

Georg Brandes og den impressionistiske skrivestil

Georg Brandes – hvem var han? Og at sætte problemer under debat.

-          Georg Morris Cohen Brandes, 4.2.1842-19.2.1927. Han var en dansk kritiker og litteraturforsker. Han kom fra en Københavnsk familie, de levede i den jødiske tro. Han voksede op i et grossererhjem og så ud til at få en fornem karriere med en magistergrad i en alder af 22 år.

-          Han debuterede med bogen Dualismen i vor nyeste Philosophie (1866). Han studerede 1½ år i Italien, Frankrig og England fra 1870-1871 vendte han hjem, med fornyet oprørslyst. Georg Brandes var en af Det Moderne Gennembruds store forfattere og havde en stor indflydelse på hvordan landet gjorde op med romantikken og satte problemer under debat. Nogle af de problemer der blev sat under debat, var kvindernes rolle i samfundet, problemer i hjemmet, religion, ejendommen og forholdet mellem kønnene. (http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Kritikere/Georg_Morris_Cohen_Brandes)

-          Georg Brandes trak landet ud af den tornerosesøvn, som det havde befundet sig i flere årtier, ved at introducere de europæiske idéer til Danmark under overskriften Det Moderne Gennembrud. (https://faktalink.dk/titelliste/natu)

Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur

-          Brandes indledte den 3. november 1871 en forelæsningsrække på Københavns universitet. Denne forelæsningsrække kaldes ”Hovedstrømninger i det 19de Aahunrede Litteratur”. Hans forelæsninger ville beskrive den tyske, franske og engelske litteratur i årene 1789-1848. Brandes idéer om frihed, lighed og broderskab stammede fra Den Franske Revolution. Brandes ville følge idéernes udvikling gennem denne periode. (Danmark bliver Danmark krig, damp genier i 1800-tallet, udgivet i 2014 af forlaget Forfatterne og Aarhus universitetsforlag. Artikel: Det moderne gennembrud side 71.)

Kritikken af danske forfattere

-          Georg Brandes kritiserede de danske forfatter fordi det de udgav ikke forholdt sig til den samtid de var skrevet i. og derfor bidrog de ikke til nogen form for samfundsdebat. Noget andet borgerne ikke var glade for var at han kritiserede hele den kulturelle arv, som borgerskabet baseret deres dannelse på.  

Krav om et realistisk og naturalistisk livssyn i litteraturen  

-          Den impressionistiske skrivestil indeholder meget forklarende sprog. Man forklare noget grundigt, ligesom en videnskabsmand ville i en rapport. Det naturalistiske livssyn kommer af Charles Darwin og hans rejse til Galapagos ørene hvor han opdagede evolutionen. Mennesket havde en bevidsthed som er et resultat af neurale processer i hjernen.   

Udvælg to citater fra Brandes-teksten i kompendiet, s. 25, og forklar, hvorfor de er særligt vigtige for perioden (i jeres øjne)

Citat 1: ”Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. Saaledes sætter F.eks. George Sand Ægteskabet under Debat….” 

Samfundsforhold

Samfundsforhold

Industrialiseringen gjorde det muligt for bønder og ufaglærte at flytte til byen og opnå en karrier som fx handelsmænd, jernbanearbejdere og Elektriker. Ikke nok med der kom flere erhverv til mænd begyndte kvinder så småt at komme på arbejdsmarkedet. Ikke nok med industrialisering satte gang i Danmarks vækst var det grundstenen til den vestlige verdens velfærd og især Danmarks velfærdsstat. Vilkårene ude på Landet begyndte at blive forringet da man begyndte at satse mere på Industrien og teknologien end man gjorde på landbruget, så ergo flyttede folk fra land til by som renoverede storbyer og gjorde levevilkår i byen bedre og attraktiv end landet.

  Her ses et billede fra 1904 hvor kvinderne syer på en handskefabrik.

 Her er et billede af en Polyteknisk Læreanstalt i 1890. Det ser meget rent og pænt ud, der er rene veje og civiliseret.

Her er et billede af en bondestand som senere hen blev til et museum, billedet er taget i 1901 som viser den store forskel på land og by.

Danmark havde enorm vækst fra perioden 1870 til 1920, befolkningstallet steg med 64%. En del udvanderede til USA. I 1886 blev Det Danske Hedeselskab stiftet efter det militære nederlag. Det var under Enrico Dalgas’ ledelse og hans primære formål med selskabet var at dyrke de kæmpe arealer inden for landets grænser. Søer udtørrede, det samme gjorde fjorde så det var tid til at ændre. Korneeksporten havde været en succes siden England havde nedsat deres kornetold, men derimod faldt prisen på korn.

C.F Tietgen var en vigtig mand for den industrielle tid  som vi gik i møde. C.F Tietgen stod kort bag firmaet C.F Tietgen & Co. Han opdaget derefter sine evner for økonomisk og strategisk tænkning, og vælger derfor at indtræde i dikrationen for Privatbanken i 1857. C.F Tietgen opdaget teori at når pengene kom ud af bankens kasse, vil mange komme igen som indskud, og derefter genudlånes.

C.F. Tietgen indførte også checken i Danmark, og ændrede Privatbanken til noget som ikke var set før, nemlig en investeringsbank.  Det betød at bankerne selv kunne grundlægge virksomheder, indskød aktiekapital, vælge ledelsen og fulgte med i driften.

C.F Tietgen var også manden som satte gang i aktieselskaberne i Danmark. Han indførte aktieselskabet som erhvervslivets nye etableringsfrom. 

C.F Tietgen

Industrialiseringen tager fart, og menneskerne flytter til byerne for at arbejde på fabrikker og andre store virksomheder. Arbejdsforholdene hænger dog en del i bremsen, og i 1870’erne går de mange arbejder sammen om at gøre noget ved de mange arbejders vilkår. I spidsen for denne opgave står Louis Pio, som er stifteren af det parti som vi også kender i dag socialdemokratiet, eller arbejderpartiet som det også kaldes. Det er på dette tidspunkt at en historisk begivenhed tager plads, nemlig slaget på fælled.

Det er også på dette tidspunkt hvor fagforeninger bliver oprettet. I 1876 bliver den første fagforening nemlig stiftet. Så det er på dette tidspunkt at den frie arbejdsbevægelse og arbejdsforhold bliver tilgodeset.

http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsfolk/Carl_Frederik_Tietgen

https://faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen

http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Det_folkelige_gennembrud

Industri- og informationssamfund, Side 133

"Politik blev lort, da Enhedslisten kom til verden"

Politik det moderne gennembrud             

J.B.S. Estrup var en dansk politiker og godsejer. Han var konseilspræsident fra 1875 - 1894. Hans politiske karriere startede i 1854, da han blev folketingsmand for Randerskredsen. Ti år senere blev han indvalgt i Landstinget. Da Estrup var indenrigsminister i 1865-1869 udfoldede Estrup en energisk virksomhed. Det var de grundlæggende jernbanelove og loven om anlæggelse af Esbjerg Havn. Begge de anlæg var først og fremmest hans værk. Han var en principfast og handlekraftig konservativ politiker.

I 1866 var grundloven ude for en konservativ revidering. Det skete efter, at der i en årrække var diskussioner om, hvorvidt politikkerne skulle vælges til Landstinget. Man havde i Danmark to forfatninger. Der var tale om Junigrundloven fra 1849, der gjaldt for Danmarks indre anliggender. Den anden forfatning var Novemberforfatningen, der reelt set egentlig var uden betydning efter opløsningen af den danske helstat. Alligevel var det ikke alle parter, der var klar til afskrive loven med det samme. Opdateres…

Tokammersystemet er en form for parlament, hvor det er opdelt i to kamre. Et førstekammer og et andetkammer. Typisk beskrives det også som et overhus og et underhus. I denne periode var førstekammeret Landstinget og andekammeret var Folketinget. Førstekammeret er et kammer hvor nogle få udvalgte kan deltage, de eneste der måtte vælge var rige mænd over 40 år. I andetkammeret kunne alle over 25 år vælges ind, de stemmeberettigede var mænd over 30 der havde egen husstand og ikke fik fattighjælp.

Louis Pio betragtes som grundlæggeren af det danske socialdemokrati. Han arbejdede for at forbedre levevilkårene for arbejderklassen, hvis forhold han fandt undertrykkende. 

'Slaget på Fælleden' er betegnelsen for den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne. Slaget fandt sted som et stort slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. 

Krigen ændrede mentaliteten om, hvad Danmark var og kunne: Før 1864 tog danskerne for givet, var i samme liga som store nationer som Prøjsen og Østrig. Men efter blot fem måneders krig og to større slag ved henholdsvis Dybbøl og Als, havde Danmark mistede tusindvis af soldater og var på afgrundens rand.

Efter nederlaget var danskerne derfor nødt til at tage deres forståelse af at være danskere op til revurdering, for det Danmark de havde troet på, havde svigtet. De nationale ikoner man havde støttet sig til før krigen, havde lidt et knæk, så landet ikke længere havde nogen helteskikkelser.

i 1864, hvor man ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat. Og det gjorde man ved at vende sig mod det nære, det lokale og trygge. På den måde blev den danske selvopfattelse ændret til det vi kender i dag. ”Småt er godt.”

Den reviderede og mindre demokratiske grundlov i 1866

De provisoriske love – eller bare ”provisorietiden”, som perioden fra 1885-1894 kaldes