De havde et naturvidenskabeligt syn på mennesket.
Digterne var optaget af menneskers arv og miljø, hvorimod forfatterne var ateister, og skulle forklare livet med videnskab og biologi.
Der var stor forskel på hvordan man så på mennesker, i forhold til om man var rig eller fattig. Hvis man kom fra en rig familie, ville man have et andet syn på et fattigt menneske, end en fra en fattig familie.
Charles Darwin:
Darwin havde et radikalt syn på hvordan mennesket var. En af hans hovedideer var, at den biologiske udvikling var drevet af "the survival of the fittest" - Den best egnedes overlevelse. Menneskers parringsvalg lignede meget dyrenes. Den største og stærkeste betvinger den smukkeste, og det er det som tvinger dyrenes såvel som menneskets udvikling frem.
Friedrich Nietzsche:
Nietzsche havde et monistisk syn på mennesket, og dermed havde han fokus på individet fremfor selveste menneskeracen som Darwin. Nietzsche dræbte drømmen om, at der fandtes et liv efter døden, og om guds eksistens. Fordi, hvordan kunne der være en gud, når verden var så kaotisk, og dette provokerede kirkerne. Nietzsche mente at alt liv var et udtryk for en universal fysiologisk drivkraft, som han benævnte "vilje til magt".
Muldskud:
Marie Grubbe:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar