HERMAN BANG
impressionisme
Herman Bang – hvem var han, hvordan levede han?
Herman Bang var en fiksionsforfatter, og født i 20. april 1857 i Asserballe på Als. Han var god til at tolke naturalismens filosofi, for det meste brugte Herman inspiration fra sin egen families nedture og fald, til at skrive sin romaner. Herman Bang fik sit gennembrud, da han skrev ”Haabløse slægter”. Bogen blev i byretten dømt som værende seksuelt stødende på daværende tidspunkt, og den fik undervurderet anmeldelser i Aviserne. (https://forfatterweb.dk/oversigt/bang-herman)
Impressionismen som
skrivestil
Det er en mere springende og fragmentarisk skrivestil, der har
det formål at skildre verden gennem subjektive og flygtige indtryk.
Skrivestilen stammer fra en malerstil, som blev brugt af en fransk maler Claude
Monet[1].
Den impressionistiske skrivestil en kaotisk og eksperimenterende skrivestil,
som søger at komme så tæt på virkeligheden som muligt ved at benytte en særlig
skriveteknik. Den impressionistiske teknik lægger vægt på øjeblikket,
situationen og fragmentet, fremfor overblikket og selve helheden[2].
At indfange indtryk
Herman bang bruger det som kaldes tankestreger (-), og gør brug af (….), der skal overlade læseren til at fortolke indtrykkene.
Øjebliksbilleder og brudstykker
Teksten begynder ofte og er bygget op omkring nogen øjebliksbilleder. Det minder om nogen begivenheder, som hvis man ser nogen scenisk fremstillinger.
Tomme pladser
Herman Bang skrev med en impressionistisk fortælling. Her skriver han, og fortæller på en måde, hvor læseren skal tænke/reflektere over situationen eller selv komme med det endelige svar. Herman Bang bruger ikke udelukkende kun objektiv fortæller, hvor han kun beskriver det ydrer. I novellen Irene Holm, kan det ses hvordan hun beskriver hendes følelse, da hun stirrer på træerne.
- "Hun skulde forbi en Dam, omgivet af Pile. Hun stirrede ufravendt paa træerne, der strakte sine store Arme op i mørket. Hun følte hjerte som en kold sten i sit bryst” (Kompendium, Litteraturhistorien – på langs
Virkningen af replikker i en tekst - Simon Frantsen
Replikker bruges ofte i tekster der er skrevet med en impressionistisk
skrivestil, da replikker beskriver tingene i øjeblikket. Personerne bliver beskrevet
ud fra, hvad de siger. Miljøet beskrives heller ikke på den samme måde. De
impressionistiske tekster bærer præg af talesproget, for eksempel gennem brug af
ufuldendte sætninger og umotiverede ‘”spring”. Ofte understøttes de ufuldendte sætninger
af tegnsætningen. Virkningen af replikker er, at det skaber en stemning,
hvilket kan bruges til at beskrive dramagenren. Replikkers medvirker også til, at beskrive personerne og miljøet,
fremfor at direkte beskrive det[3].
Udvælg et godt eksempel fra Herman Bangs novelle Den sidste Balkjole, og forklar hvordan Bang skriver
impressionistisk - Simon Frantsen
Impressionistiske skrivestil er fyldt med flygtige indtryk,
og beskriver det der ikke bliver sagt. ”Hvor
flinkt de flittige hænder flyver frem mellem alle skyer af plisséer og
volanter. Og mens Antonie syr, bøjer moder og søster Emma sig frem og ser dl.
De snakker alle, med ansigterne md mod lampen” (s. 42, l. 1-5). I citat
bliver det ikke direkte skrevet, at både moren og Emma er mindst lige så
opmærksomme, spændte og ivrige omkring balkjolen som Antonie sidder og syr, men
dette ses da, moderen og Emma bøjer sig ind over, for at iagttage kjolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar