fredag den 6. januar 2017

Samfundsforhold

Samfundsforhold

Industrialiseringen gjorde det muligt for bønder og ufaglærte at flytte til byen og opnå en karrier som fx handelsmænd, jernbanearbejdere og Elektriker. Ikke nok med der kom flere erhverv til mænd begyndte kvinder så småt at komme på arbejdsmarkedet. Ikke nok med industrialisering satte gang i Danmarks vækst var det grundstenen til den vestlige verdens velfærd og især Danmarks velfærdsstat. Vilkårene ude på Landet begyndte at blive forringet da man begyndte at satse mere på Industrien og teknologien end man gjorde på landbruget, så ergo flyttede folk fra land til by som renoverede storbyer og gjorde levevilkår i byen bedre og attraktiv end landet.
 Industrialiseringen betød kvinder på arbejdsmarkedet. Her arbejder man tæt på en handskefabrik i København i 1904. Her ses et billede fra 1904 hvor kvinderne syer på en handskefabrik.

 Polyteknisk Læreanstalt blev oprettet i 1829 på H.C. Ørsteds initiativ. Den havde lokaler i Studiegården, indtil den i 1890 flyttede til Sølvgade. Det store bygningskompleks vidner om forståelsen for, at fremtiden havde brug for de tekniske videnskaber. Fotografi fra 1890'erne. Her er et billede af en Polyteknisk Læreanstalt i 1890. Det ser meget rent og pænt ud, der er rene veje og civiliseret.
 Bondestanden og dens livsformer er kommet på museum på dette billede fra et af årene lige efter 1901! Det viser dens enorme betydning her i begyndelsen af 1900-tallet, for det er som bekendt altid de sejrendes historie, der fortælles. På billedet ses grundlæggeren af Frilandsmuseet ved Kgs. Lyngby, Bernhard Olsen, ved den genopførte Nässgården fra Gønge i Skåne. De første bygninger, der opførtes på Frilandsmuseet, kom fra det gamle danske land i Skåne, Halland, Blekinge og Slesvig, så der skildres ikke bare bygninger og bondevilkår, men også en national (tabs)historie.
Her er et billede af en bondestand som senere hen blev til et museum, billedet er taget i 1901 som viser den store forskel på land og by.

Danmark havde enorm vækst fra perioden 1870 til 1920, befolkningstallet steg med 64%. En del udvanderede til USA. I 1886 blev Det Danske Hedeselskab stiftet efter det militære nederlag. Det var under Enrico Dalgas’ ledelse og hans primære formål med selskabet var at dyrke de kæmpe arealer inden for landets grænser. Søer udtørrede, det samme gjorde fjorde så det var tid til at ændre. Korneeksporten havde været en succes siden England havde nedsat deres kornetold, men derimod faldt prisen på korn.
C.F Tietgen var en vigtig mand for den industrielle tid  som vi gik i møde. C.F Tietgen stod kort bag firmaet C.F Tietgen & Co. Han opdaget derefter sine evner for økonomisk og strategisk tænkning, og vælger derfor at indtræde i dikrationen for Privatbanken i 1857. C.F Tietgen opdaget teori at når pengene kom ud af bankens kasse, vil mange komme igen som indskud, og derefter genudlånes.
C.F. Tietgen indførte også checken i Danmark, og ændrede Privatbanken til noget som ikke var set før, nemlig en investeringsbank.  Det betød at bankerne selv kunne grundlægge virksomheder, indskød aktiekapital, vælge ledelsen og fulgte med i driften.
C.F Tietgen var også manden som satte gang i aktieselskaberne i Danmark. Han indførte aktieselskabet som erhvervslivets nye etableringsfrom. 
C.F Tietgen

Industrialiseringen tager fart, og menneskerne flytter til byerne for at arbejde på fabrikker og andre store virksomheder. Arbejdsforholdene hænger dog en del i bremsen, og i 1870’erne går de mange arbejder sammen om at gøre noget ved de mange arbejders vilkår. I spidsen for denne opgave står Louis Pio, som er stifteren af det parti som vi også kender i dag socialdemokratiet, eller arbejderpartiet som det også kaldes. Det er på dette tidspunkt at en historisk begivenhed tager plads, nemlig slaget på fælled.
Det er også på dette tidspunkt hvor fagforeninger bliver oprettet. I 1876 bliver den første fagforening nemlig stiftet. Så det er på dette tidspunkt at den frie arbejdsbevægelse og arbejdsforhold bliver tilgodeset.




Industri- og informationssamfund, Side 133

Ingen kommentarer:

Send en kommentar