"Politik blev lort, da Enhedslisten kom til verden"

Politik det moderne gennembrud             

J.B.S. Estrup var en dansk politiker og godsejer. Han var konseilspræsident fra 1875 - 1894. Hans politiske karriere startede i 1854, da han blev folketingsmand for Randerskredsen. Ti år senere blev han indvalgt i Landstinget. Da Estrup var indenrigsminister i 1865-1869 udfoldede Estrup en energisk virksomhed. Det var de grundlæggende jernbanelove og loven om anlæggelse af Esbjerg Havn. Begge de anlæg var først og fremmest hans værk. Han var en principfast og handlekraftig konservativ politiker.

I 1866 var grundloven ude for en konservativ revidering. Det skete efter, at der i en årrække var diskussioner om, hvorvidt politikkerne skulle vælges til Landstinget. Man havde i Danmark to forfatninger. Der var tale om Junigrundloven fra 1849, der gjaldt for Danmarks indre anliggender. Den anden forfatning var Novemberforfatningen, der reelt set egentlig var uden betydning efter opløsningen af den danske helstat. Alligevel var det ikke alle parter, der var klar til afskrive loven med det samme. Opdateres…

Tokammersystemet er en form for parlament, hvor det er opdelt i to kamre. Et førstekammer og et andetkammer. Typisk beskrives det også som et overhus og et underhus. I denne periode var førstekammeret Landstinget og andekammeret var Folketinget. Førstekammeret er et kammer hvor nogle få udvalgte kan deltage, de eneste der måtte vælge var rige mænd over 40 år. I andetkammeret kunne alle over 25 år vælges ind, de stemmeberettigede var mænd over 30 der havde egen husstand og ikke fik fattighjælp.

Louis Pio betragtes som grundlæggeren af det danske socialdemokrati. Han arbejdede for at forbedre levevilkårene for arbejderklassen, hvis forhold han fandt undertrykkende. 

'Slaget på Fælleden' er betegnelsen for den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne. Slaget fandt sted som et stort slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. 

Krigen ændrede mentaliteten om, hvad Danmark var og kunne: Før 1864 tog danskerne for givet, var i samme liga som store nationer som Prøjsen og Østrig. Men efter blot fem måneders krig og to større slag ved henholdsvis Dybbøl og Als, havde Danmark mistede tusindvis af soldater og var på afgrundens rand.

Efter nederlaget var danskerne derfor nødt til at tage deres forståelse af at være danskere op til revurdering, for det Danmark de havde troet på, havde svigtet. De nationale ikoner man havde støttet sig til før krigen, havde lidt et knæk, så landet ikke længere havde nogen helteskikkelser.

i 1864, hvor man ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat. Og det gjorde man ved at vende sig mod det nære, det lokale og trygge. På den måde blev den danske selvopfattelse ændret til det vi kender i dag. ”Småt er godt.”

Den reviderede og mindre demokratiske grundlov i 1866

De provisoriske love – eller bare ”provisorietiden”, som perioden fra 1885-1894 kaldes